Kollagen - blogindlæg

Skønheds blog

"Building better skin"

Tidligere indlæg

Blogindlæg:

Hvorfor er det vigtigt at rense din hud??


Read more

Hvad er kollagen?

byline://Januar 2019: Biologique Recherche terapeut Liva Sofie Nobel

 

Vidste du at huden er kroppens største organ og fylder ca. 2 kvadratmeter?

Det til trods, så er huden faktisk det sidste organ der modtager ilt, næring og væske. Det kan derfor være en fordel, at vide lidt om hvad huden egentlig indeholder og hvad man kan gøre for, at holde den pæn og sund længe.

 

Kollagen er en af huden (og kroppens) vigtigste byggesten. Faktisk består ca. 70% af huden af kollagen. Det er et proteinstof opbygget af polypeptidkæder. Det giver huden styrke, samtidig med at det binder væske og giver fylde til huden.

Og hvorfor er det så vigtigt at vide noget om kollagen?

For mange af vores kunder som kommer til behandling i klinikken, ligger deres fokus på anti-ageing og hvordan de kan forebygge rynker og skader i huden. Og her kommer kollagen ind i billedet.

For proteinstoffet kollagen dannes af fibroblastcellerne, som findes i hudens dybere lag kaldet dermis. Og det er i dette hudlag rynker opstår. Kollagen ligger nemlig i dermis som et stærkt, flettet net. Når vi bliver ældre svækkes nettet og klumper sig sammen - dette ses i hudens overflade som det vi kalder rynker. Derudover nedsættes dannelsen af kollagen med alderen - faktisk allerede fra vi er i midten af 30'erne. Dette sker blandt andet fordi hudens cellefornyelse går langsommere - der dannes færre nye celler, men også de skadelige UVA-stråler fra solen, kan nedbryde kollagen i huden.

 

Heldigvis kan man booste sin kollagenproduktion - både indefra og udefra.

 

Fx. når man indtager aminosyre i sin kost. Mange aminosyre kan kroppen faktisk selv danne, men der findes 8 essentielle aminosyre - som kroppen ikke selv kan danne og de skal derfor tilføres via kosten. Aminosyrer er nedspaltet protein, som derfor optages hurtigere. Dette går i blodbanen videre til kapilærerne og ind i fibroblastcellerne. Her omdannes det ved hjælp af golgiapparatet og sendes derefter ud af cellen som kollagen. Resultat? Kollagenproduktionen er øget og der er bundet væske i huden, hvilket vil kunne ses som en sund hud med fylde og færre fine linjer, samt mindre dybde i rynkerne.

Der skal dog altid være C-vitamin til stede, for at fibroblastcellerne kan producere kollagen.

 

En enkelt måde at booste fibroblastcellerne på er, at tilføje kollagenpulver til sin daglige kost. På den måde er man sikret alle de essentielle aminosyre og giver derfor huden de bedste vilkår for, at fungere optimalt og dermed holde sig pæn. Både nu og på langt sigt.

Fx. Amino Marine Collagen pulver fra Feel Iceland. Den indeholder marine kollagen og er desuden tilsat aminosyrer. Kollagenet er fra fiskeprotein, hvilket er det kollagen der minder mest om vores eget. Bland pulveret i din favorit smoothie, sammen med en æggehvide og spirulina og du har en "Super Kollagen Booster", da både æggehvider og spirulina  er vigtige kilder til aminosyrerne glycine og proline - der er den væsentligste bestanddel af kollagen.

 

Det er også muligt at arbejde på kollagen i huden udefra fx. ved brug af serum, som trænger ned i hudens dybere lag og bruges inden creme.

Fx. Serum Collagene Natif fra Biologique Recherche. Den indeholder 4 ingredienser, hvoraf den ene er opløseligt kollagen. Den binder fugt dybere i huden og giver den "plump" effekt, man naturligt taber med alderen. Serum Collagene Marin indeholder udelukkende marint kollagen, der binder fugten i huden, 

 

Det skal dog siges, at forbedringer i huden ikke sker "over night". Man skal huske på at hudens cyklus - altså tiden fra en hudcelle dannes til den er død og falder af - som udgangspunkt er 4 uger. Dette kaldes også hudens turn-over. Og hastigheden i denne proces nedsættes allerede fra 25-års alderen. Huden bliver doven og derfor tager det længere tid for huden, at reagere og modtage påvirkning. Men mere herom på et andet tidspunt....

-------------------

Har du spørgsmål eller kommentarer, så er du velkommen til at skrive til Biologique Recherche terapeut Liva Sofie Nobel her.

 

 

Blogindlæg:

Guide til hvordan du fugter fedtet hud om sommeren.


Read more

Lindegårdsvej 39

2920 Charlottenlund

Denmark


© Copyright. All Rights Reserved.

+45 5355 2920